Fliser og friser


Jerusalem produktionen:

Mit sortimentet fra Jerusalem består udelukkende af fliser – og dørgreb, der kan matche fliserne, for dem, der ønsker prikken over "i"et i en særpræget indretning.

Mulighederne er mange: En enkelt flise, til at lyse op på en ensfarvet flisevæg. En lille frise omkring spejlet, langs væggen, rundt om brændeovnen eller som en smuk bort på væggen. For de mere dristige et helt fresko maleri! Eller måske bare et smukt navneskilt på huset.

I virkeligheden er det kun fantasien, der sætter grænser, idet jeg fra Jerusalem producenten har muligheden for at få overført et hvilket som helst motiv til fliser, hvis man har særlige ønsker.

Hans egne motiver er helt igennem af autentisk palæstinensiske design - meget eksklusivt fremstillet efter de oprindelige metoder og naturligvis håndmalede.

Indehaveren hedder Neshan Balian og er af armensk oprindelse. Hans forfædre blev hentet til Jerusalem af det Britiske Mandat Styre for at restaurere fliserne i Klippemoskeen i Jerusalem – og fabrikken har siden ført en omskiftelig tilværelse - eksempelvis perioder, hvor der har været knaphed på råstoffer og genopbygning af produktionen efter at den blev destrueret under den arabisk-israelske krig i 1967.

Balians virksomhed er én af de ældste i området. De har høstet megen anerkendelse for en høj kunstneriske udførelse af det traditionelle håndværk – også i udlandet - og har som sådan også været en stor inspiration for keramik-branchen i de palæstinensiske områder.

Hvis du har lyst til at lade dig inspirere af anvendelsesmulighederne, er du velkommen til at kontakte mig for kataloger, som jeg kan fremsende som PDF filer. Jeg har kataloger, der viser hvilke muligheder der er for såvel den håndmalede som den digitale frise- og fliseproduktion.

GÅ TIL WEBSHOPPEN



Forsiden
Copyright: PalPot 2005. PalPot, Sortsøvej 60, 4850 Stubbekøbing. Tlf. 54 46 30 03 eller mobil 27 58 00 31. E-mail: palpot@palpot.dk